Ejerforeningerne

Hvorfor fire foreninger?

Da man opførte ejendommen i år 2000 var den én ejendom bestående af 84 udlejningsboliger ejet af Finanssektorens Pensionskasse.

Pensionskassen besluttede imidlertid i 2005 at opdele ejendommen i separate ejerlejligheder med henblik på at sælge de 6 lejligheder i nr. 11 (Hovedhuset) og 36 lejligheder i nr. 1, 3, 5, 7, 9 og 14. Man ønskede imidlertid at beholde de 42 lejligheder i nr. 2, 4, 6, 8, 10 og 12 som udlejningslejligheder.

Som følge af dette blev bebyggelsen opdelt i tre separate ejerlejlighedsforeninger for at pensionskassen kunne bevare stemmemajoriteten i udlejningsboligerne. For at ”binde” hele bebyggelsen sammen med hensyn til drift og vedlighold af fælles faciliteter, dannede man en overordnet grundejerforening "Foreningen Dronningens Vænge". De tre ejerlejlighedsforeninger blev fra starten udstyret med enslydende vedtægter.

Medlemmerne i Foreningen Dronningens Vænge er de tre ejerforeninger, som hver udpeger et bestyrelsesmedlem.

I 2013 solgte Finanssektorens Pensionskasse samlet lejlighederne i Caroline Mathilde og de resterende usolgte lejligheder i Alexandrine og Caroline Amalie til en anden ejendomsinvestor. For at gøre deres administration af disse lejligheder lettere ændrede man på ejerforeningsvedtægten i Caroline Mathilde. Formændene i Alexandrine og Caroline Amalie sikrede sig dog, at man stadig kan få de forskellige foreninger ”til at hænge sammen” i fællesskabet. Efterfølgende har et nyt svensk ejendomsselskab overtaget de udlejede lejligheder.