<

Så går vi igang22-11-2018 - 14:30

Vi har alle tidligere fået brev og brochure fra Lyngby-Taarbæk Forsyning om, at vi skal sortere vores affald på en ny måde.

 

Nu starter vi. Det betyder, at flere ting skal sorteres fra i det affald, vi afleverer i affaldsskakten. Det frasorterede skal i stedet afleveres i nye beholdere, der også er opstillet ved Materielbygningen. Noget af affaldet skal dog fortsat i den store container eller afleveres på kommunens genbrugsplads. Se skiltet med sorteringsanvisninger på containeren og på vores hjemmeside.

Affaldet skal generelt sorteres som beskrevet i brochuren fra Lyngby-Taarbæk Forsyning, dog med nogle enkelte undtagelser. For eksempel må pizzabakker stadig ikke kastes i affaldsskakten, men skal afleveres i den store container.  

 

Den nye måde at sortere affald på er mere udførligt beskrevet her på hjemmesiden. Læs mere under Praktiske informationer, Affald.

 

I brevet fra Lyngby-Taarbæk Forsyning er nævnt, at man kan få udleveret en sorteringspose. Viceværten lægger derfor et antal i hver opgang, hvor man så selv kan tage et eksemplar.

 

Vi håber at alle vil medvirke til at gøre den nye ordning til en succes og dermed øge genbrug og reducere ressourcespild.

 

Venlig hilsen

Foreningen Dronningens Vænge

Bestyrelsen

 

Sorteringsbrevet fra Lyngby-Taarbæk Forsyning

<